Chapter 1

  Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:  

-

  Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!  

-

  Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,  

-

  ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,  

-

  idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,  

-

  til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede,  

-

  i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom,  

-

  som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,  

-

  idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,  

-

  for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham,  

-

  i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,  

-

  for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus,  

-

  i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd,  

-

  som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed.  

-

  derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,  

-

  ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,  

-

  at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,  

-

  gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,  

-

  og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,  

-

  som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,  

-

  langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende,  

-

  og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,  

-

  der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.  

-