| Chapter 2 |
1 |
Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker, -
|
2 |
for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed; -
|
3 |
dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser, -
|
4 |
som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse. -
|
5 |
Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus, -
|
6 |
som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid, -
|
7 |
og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed. -
|
8 |
Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte. -
|
9 |
Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning, -
|
10 |
men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger. -
|
11 |
En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed; -
|
12 |
men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed. -
|
13 |
Thi Adam blev dannet først, derefter Eva; -
|
14 |
og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrædelse. -
|
15 |
Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed. -
|