| Chapter 6 |
1 |
Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud, -
|
2 |
med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom. -
|
3 |
Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det. -
|
4 |
Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd -
|
5 |
og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse -
|
6 |
da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot. -
|
7 |
Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud; -
|
8 |
men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes. -
|
9 |
Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således. -
|
10 |
Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige. -
|
11 |
Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden, -
|
12 |
for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne. -
|
13 |
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde: -
|
14 |
"Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig." -
|
15 |
Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt. -
|
16 |
Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse. -
|
17 |
Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil, -
|
18 |
for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os, -
|
19 |
hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget, -
|
20 |
hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid. -
|