Chapter 1

  Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.  

-

  Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,  

-

  vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;  

-

  men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.  

-

  Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.  

-

  Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.  

-

  Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Her ren,  

-

  en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.  

-

  Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,  

-

  den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.  

-

  Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.  

-

  Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.  

-

  Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;  

-

  men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring;  

-

  derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.  

-

  Farer ikke vild, mine elskede Brødre!  

-

  Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.  

-

  Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.  

-

  I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;  

-

  thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.  

-

  Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.  

-

  Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.  

-

  Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;  

-

  thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.  

-

  Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.  

-

  Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.  

-

  En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.  

-