| Chapter 71 |
1 |
HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. -
|
2 |
Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig; -
|
3 |
red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg! -
|
4 |
Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer; -
|
5 |
thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid; -
|
6 |
fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang. -
|
7 |
For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt; -
|
8 |
min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang. -
|
9 |
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder; -
|
10 |
thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd: -
|
11 |
"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!" -
|
12 |
Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud; -
|
13 |
lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt! -
|
14 |
Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris; -
|
15 |
min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå. -
|
16 |
Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene. -
|
17 |
Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu; -
|
18 |
indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter. -
|
19 |
Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud? -
|
20 |
Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb; -
|
21 |
du vil øge min Storhed og atter trøste mig. -
|
22 |
Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige; -
|
23 |
juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste; -
|
24 |
også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde. -
|