Chapter 21

  Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:  

-

  "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!  

-

  Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."  

-

  Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:  

-

  "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."  

-

  Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;  

-

  og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.  

-

  Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.  

-

  Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"  

-

  Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"  

-

  Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."  

-

  Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.  

-

  Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."  

-

  Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.  

-

  Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:  

-

  "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"  

-

  Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.  

-

  Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.  

-

  Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks.  

-

  Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"  

-

  Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.  

-

  Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."  

-

  Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"  

-

  Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.  

-

  Johannes`s Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?  

-

  Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."  

-

  Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.  

-

  Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!  

-

  Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.  

-

  Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.  

-

  Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.  

-

  Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.  

-

  Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.  

-

  Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.  

-

  Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.  

-

  Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.  

-

  Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.  

-

  Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!  

-

  Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.  

-

  Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"  

-

  De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."  

-

  Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.  

-

  Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.  

-

  Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."  

-

  Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.  

-

  Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.  

-